Hvilken slags klub er det?
Klubben er en motorcykelklub for seniorer +40 år. I modsætning til de fleste andre motorcykel klubber, har vi ikke noget klubhus, men mødes til træf og på de ture som arrangeres af medlemmerne.
Hvem kan optages i klubben?
Alle som ejer en motorcykel og som er fyldt 40 år (Hvilken motorcykel spiller ingen rolle) kan blive medlem af klubben.
Hvornår kører i ture?
Medlemmerne aftaler turei forum eller via vores Facebook gruppe som du finder her.
Hvornår er der træf?
Klubben afholder hvert år 4 faste træf:
Forårstræf i slutningen af april med indlagt generalforsamling.
Internationalt Sommertræf først i juni måned. Her deltager også indbudte gæster fra udland.
Gæster betaler samme pris som medlemmerne.
Efterårstræf sidst i september.
Vintertræffet i februar. Tilladt at komme i bil.
Vi forsøger at holde træffene i forskellige dele af landet - så vi kommer rundt overalt.
Har du lyst at kende klubben, inden du melder dig ind, kan du deltage som gæst - kontakt formand Kirsten Bøgh Fuglø
Hvor er medlemmerne fra?
Medllerne af Senior MC Danmark kommer for de flestes vedkommende fra Danmark, men vi har også medlemmer fra både Sverige, Norge og Belgien.
Hvad er kontingentet?
Nye medlemmer betaler den første sæson kun indmeldelsesgebyr - 100 kr. (gælder indtil videre)
Kontingent 2019 udgør 250 kr. for ordinære medlemmer og 150 kr. for ægtefæller/samboende (skal betales den 1. januar 2019)
Medlemmers koner/mænd/kærester mv må gerne deltage i træf uden at være registreret som medlem.
Jeg har en lille 250cc. Kan jeg også blive medlem?
Hvad du kører på er ikke det mest væsentlige. De eneste betingelser for medlemsskab er, at du ejer en motorcykel og at du er over 40 år. Og så er det jo et aktiv hvis du er indstillet på at hygge dig i andre "voksne" bikeres selskab.
Hvor gammel er klubben, og hvordan kan jeg få mere at vide?
Klubben blev stiftet 17. juni 1984.. Så det er en veletableret klub, med en masse aktivitet. Når du er blevet medlem, vil du kunne se alt om klubben og klubbens aktiviteter her på siden. Du vil også kunne se klubbladet tilbage fra 1984 og op til 2017, hvor papirudgivelsen stoppede, Medlemmernes turbeskrivelser, som der er rigtig mange af, og meget andet vil også være tilgængeligt.
Fik du ikke svar på dit spårgsmål, er du velkommen til at kontakte formand Kirsten Bøgh Fuglø, eller et andet bestyrelsesmedlem. Find dem her.