Hvornår får man en invitation til træf?
Der bliver sendt invitation ud til alle medlemmer på mail. I invitationen står der alle praktiske oplysninger om pris for deltagelse osv.
Først der tilmelder man sig, og det gøres ved at betale træfgebyret enten på MobilePay eller til klubbens konto i Danske Bank.
Når tidspunktet for et træf nærmer sig, bliver der løbende lagt deltagerlister op på hjemmesiden (kræver login 🔐).
Hvornår er sidste frist for at sende forslag til generalforsamlingen?
Forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. februar.
Kan jeg sætte et indslag eller en løgn-historie på hjemmesiden?
Det er kun webmasteren, der kan lægge noget på hjemmesiden - men han modtager gerne indlæg
Hvornår er der generalforsamling?
Ordinær generalforsamling afholdes altid om lørdagen i forbindelse med forårstræffet.
Må man have gæster med til et af klubbens træf?
Ja, men kun efter aftale. Kontakt formanden.
Må min kone/mand/kæreste, der ikke er medlem af klubben deltage i træf?
Ja, din kone/mand/kæreste er din ledsager og behøver ikke være medlem for at deltage.
Jeg kommer selvfølgelig på MC. Må min kone/mand/kæreste komme i bil?
Nej, til alle klubbens arrangementer er transportmidlet MC / eller lignende med/uden sidevogn. Men til vintertræffet er transportmidlet dog valgfrit.
Jeg kan ikke få min hund passet. Må jeg tage den med til træf. Den er sød og glad og bider ikke?”
Nej, hunde, katte og andre kæledyr må ikke medbringes til klubbens arrangementer.